Patrick Andersen

Stort overskud i Ribe-Esbjerg

Det er ikke kun negative regnskaber, der kommer frem i dansk håndbold for tiden. Senest har Ribe-Esbjerg fremlagt et stort overskud.


Ribe-Esbjerg har afholdt generalforsamling, hvor der blev fremlagt et overskud på 1.953.511 kroner og det forbedrer klubbens egenkapital væsentligt. Den går fra at være 429.963 kr. til at være 2.023.474 kr.


– Stigningen i egenkapitalen gør, at vi i 2017/18 kan have et spillerbudget på ca. 7,5 millioner kr., mens vi i 2016/17 har et spillerbudget på ca. 5,4 millioner kr., siger Ribe-Esbjergs formand, Holger Refslund, til klubbens hjemmeside.


I går fremlagde Viborg et blodrødt regnskab, mens NFH til gengæld præsenterede et overskud.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER