Lasse Dieckmann

Nyt fra Lemvig-Thyborøn i Simon Gade-sag

Bestyrelsen og administrationen i Lemvig-Thyborøn Håndbold er nået frem til en beslutning om, hvad der skal ske i sagen om Simon Gade. 


For få uger siden blev Lemvig-Thyborøn Håndbold taberdømt i tre kampe, samt fik en bøde på 25.000 kr. for ulovligt brug af Simon Gade.


Simon Gade var blevet lejet i TTH Holstebro, men en misforståelse mellem Lemvig-Thyborøn, TTH Holstebro og DHF gjorde, at Simon Gade aldrig blev korrekt spilleberettiget. Derfor har Lemvig-Thyborøn Håndbold nu overvejet, om de skal anke sagen, og de er nået frem til følgende.


– Vi er kommet frem til, at sandsynligheden for at vinde en anke er næsten ikke eksisterende, og at den slet ikke står i rimelig forhold til udgiften på kr. 10.000,-, og de ressourcer der skal anvendes på det. Det er vores vurdering at DHF´s IT-systemer kunne være bedre, og burde have fanget fejlen. Vi håber DHF indser, at det er håbløst med 2 spillerregistre, der ikke kan snakke samme. Det er heller ikke godt nok af DHF, at Simon Gade indkaldes til landsholdssamling i regi LTH, når DHF mener han er TTH’er, skriver Lemvig-Thyborøn på deres hjemmeside.


Læs også: Skjern profil før lokalbrag: Det bliver en slåskamp


Selvom Lemvig-Thyborøn Håndbold er blevet straffet hårdt både på point og økonomisk, så ser man positivt på, at det er nu fejlen bliver opdaget og ikke sidst på sæsonen, hvor det kunne få store konsekvenser, hvis Simon Gade havde spillet mange flere kampe.


– Vi må glæde os over, at vi trods alt kun mistede 6 point, og når fejlen skulle opdages, at det skete på dette tidspunkt og ikke ved afslutningen af sæsonen, hvor det kunne have kostet nedrykning og en langt større bøde. Vi kigger nu fremad, og håber, spillere og trænere kan abstrahere fra, at de startede så flot, men nu med et slag er bundhold uden selv at have haft nogen som helst indflydelse på dette.


Lemvig-Thyborøn Håndbold går derfor fra at have 12 point på 4. pladsen i 1. division til at have 6 point og havne på 10. pladsen.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER