Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Patrick Andersen

Unge danskere nedlagde Rusland

Der var klasseforskel mellem Danmark og Rusland. De unge danske spillere endte med at vinde 22-30 ved Møbelringen Cup i Norge.


Danskerne kom fremragende fra start. I 1. halvleg boltrede blandt andet Anne Mette Hansen og Mette Tranborg sig angrebsmæssigt, hvilket gav en føring på 5-10 efter 17 minutters spil.


Et par danske fejl gjorde, at Rusland fik reduceret til 9-11, men ved pausen havde danskerne fået overtaget igen og gik til pause foran 12-16.


I 2. halvleg kom Althea Reinhardt ind i målet. Hun gjorde en flot entré på den store scene, og var med til at sikre en dansk føring på 17-24 med et kvarter igen.


Hen mod slutningen af kampen var det blot et spørgsmål om sejrens størrelse. Det hele endte med en dansk sejr på 22-30.


Søndag spiller Danmark sidste testkamp forud for EM-slutrunden i Sverige. I morgendagens opgør er modstanderen Frankrig.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER