Patrick Andersen

Skjern mangler kun en underskrift fra ny playmaker

Skjern Håndbold er meget tæt på at kunne offentliggøre en ny playmaker.


Én underskrift. Så tæt er Skjern på at sikre sig en afløser for Lasse Mikkelsen, der forlader Skjern til sommer.


Spilleren det drejer sig om er svenske Jesper Konradsson, der var millimeter fra at skifte til KIF Kolding København i sommer. Carlos Ortegas ansættelse som KIF-træner ødelagde dog skiftet.


Nu er Konradsson dog endnu en gang tæt på at skifte til Danmark, hvor Skjern bliver destinationen, hvis playmakeren sætter sin signatur.


– Vi er meget interesseret i ham. Så hvis vi kan overtale ham om det (at skrive under red.), så kommer han, siger Skjern Håndbolds bestyrelsesformand, Carsten Thygesen, til TV 2 Sport.


Hvis Jesper Konradsson vælger at skrive under med Skjern, så kan han se frem til at blive holdkammerater med Markus Olsson, der netop har forlænget sin kontrakt med vestjyderne.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER