Simon Jensen

HIK-træner inden HØJ-møde: De er kæmpe favoritter

Herreholdet fra HIK har bestemt ikke fået nogen ønskestart på denne sæsons udgave af herrernes 1. division. Kun et enkelt point er det blevet til i ni runder, og tilmed har HIK også stået model til en håndfuld snittere mod blandt andre Nordsjælland, TMS Ringsted, Skive og Nyborg. 


Senest tabte man på udebane mod førnævnte Skive med massive 20-35 i et opgør, hvor københavnerne blev overmatchet på mange parametre og i særdeleshed


– Spillemæssigt gik det i perioder ganske okay, men Skive er i hvert fald det bedste hold, vi har mødt. De og særligt Andreas Toudahl gjorde sindssygt ondt på os – så ham må man bare tage hatten af for, indleder HIK-træner Jesper Matthiesen over for HBOLD.dk.


Med et 15-målsnederlag i bagagen er det ikke ligefrem med et resultatmæssigt momentum, at HIK går ind til eftermiddagens opgør mod HØJ Elitehåndbold. Og Jesper Matthiesen erkender da også, at hans unge trup er underdogs i kampen.


– HØJ er kæmpe favoritter mod os – men jeg tror også godt, at vi kan drille dem på dagen. Men de har også meldt top 4 ud som målsætning, så det er da et stærkere mandskab, end vi har. Men derfor kan man vel godt vinde, fortæller HIK-træneren ærbødigt, men samtidigt optimistisk, inden han slutter:


– Vi kommer til at møde et super godt hold med rigtig mange gode bagspillere på. Så det gælder om at få så mange af dem som muligt til ikke at præstere. Tilmed besidder de en rigtig god fysik og har mange profiler, som er rutinerede – så det står lidt i kontrast i forhold til os.


Om det lykkes HIK at hente sæsonens første sejr i tiende forsøg – eller om HØJ kan hente deres tredje af slagsen på stribe – kan følges fra klokken 15:00, når den rent sjællandske duel fløjtes i gang.


 


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER