Patrick Andersen

HIK fik sæsonens første sejr mod ambitiøse HØJ

HØJ har ambitioner om en placering i toppen af herrernes 1. division, men i dag tabte de til bundproppen HIK, som hentede sæsonens første sejr, da de vandt 28-25.


HIK var forud for kampen blot noteret for et point i ni kampe, mens HØJ havde 12 point for i kampe.


Det var dog ikke til at se på måltalvlen, da Hellerup-klubben kom foran 7-4 efter et kvarters spil. HIK-opturen fortsatte, da både Mads Vejby Hansen og Alexander Haase bombede målene ind for hjemmeholdet.


Efter 21 minutters spil var HIK i front med 11-5, men ved pausen havde HØJ formået at reducere til 12-9.


I starten af 2. halvleg satte HIK igen trumf på og kom foran med 19-12. Fire HØJ-scoringer i træk fik dog bragt gæsterne tættere på HIK, men tættere på end 24-22 kom HØJ ikke.


Med knap to minutter igen var HIK foran 27-25, men med en scoring 40 sekunder før tid lukkede Mads Vejby Hansen opgøret til slutresultatet 28-25 med sin niende scoring.


Mest læste på EUROPAMESTER.DK

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER