Oliver Jørgensen

Skjern-profil før topopgør: Glem alt om Vild Med Dans

Fredag aften er der lagt op til topopgør i den bedste danske række, når Skjern Håndbold tager imod ligaens førerhold fra Aalborg Håndbold.


Fredagens opgør er ikke kun et opgør imellem to formstærke hold. Det er også et opgør imellem rækkens bedste hjemmehold og rækkens bedste udehold.


I Skjern-lejren er de tændte og klar til aftenens kamp og de håber samtidig på at de, som på sædvanlig vis, får en masse opbakning fra hjemmepublikummet.


– Jeg håber at folk fravælger Vild Med Dans og kommer ud i Skjern Bank Arena. Det plejer at være hektisk og tæt når vi møder Aalborg afgjort af få marginaler – så jeg håber, at vi får en masse Skjern-tilhængere på lægterne. Vi får brug for al den opbakning vi kan få, siger Rene Rasmussen til Skjern Håndbolds hjemmeside.


Af de seneste 6 indbyrdes opgør, er de 4 afgjort med en margin på et enkelt mål.


Skjern har rækkens bedste angreb, med et målsnit på 29,8 mål pr. kamp. Aalborg har rækkens bedste forsvar, med 21,8 mål pr. kamp, lukket ind.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER