Patrick Andersen

Ny protestsag: TMS-damer fik mærkværdig udvisning

TMS Ringsteds 1. divisionsdamer tabte i lørdags 18-15 til Roskilde Håndbold. Kampen kan dog få et efterspil, da TMS har fastholdt en protest fra kampen.


Protesten blev nedlagt, da daTMS Ringsted tilsyneladende var en spiller for meget på banen. Dommerparret havde dog ikke observeret episoden, der endte ud med Siw Aabech fik en udvisning, selvom hun slet intet havde med episoden at gøre.


Hele forløbet omkring udvisningen og episoden finder TMS-lejren problematisk.


– Vi har valgt at nedlægge protesten og fastholde den, da vi finder det meget forkert at Roskildes dommerbord dømmer noget de ikke har set på foranledning af Roskildes bænk. At det er samme mand, der sidder og speaker og får publikum til at heppe på Roskilde, der trykker på knappen, gør så bestemt ikke sagen bedre. Samtidig er der et klart regelbrud idet at der går 40 sekunder fra situation sker, til der bliver trykket, siger TMS-assistent Dennis Jensen til HBOLD.dk og fortsætter:


– Det klareste bevis på at de ingenting har set er, at de udpeger en spiller, der har stået nede ved feltet hele tiden. Vi finder det klart kampafgørende, da vi kommer i undertal i en lavtscorende kamp. Siw Aabech som de viser ud havde scoret 3 mål på 7 minutter på det tidspunkt. Samtidig synes vi der er et problem, at vi til de fleste kampe på Sjælland har 2. divisionsdommere, mens der ikke er observatører til kampene i 1. divisionsdamer.


Der forventes en afgørelse i protest sagen tirsdag i næste uge.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER