Jesper

Tyskermødet i Champions League endte med sikker sejr til Flensburg-Handewitt

Det nordtyske derby mellem Kiel og Flensburg-Handewitt, i den hårde Champions League gruppe, endte med en sikker sejr til Flensborg-Handewitt på 22-30. Anders Eggert scorede 6 mål, alle på straffekast. 


Tidligere på dagen havde kampe som BSV-Barcelona og Veszprem-PSG rullet hen over TV skærmene, men aftenen sluttede med et rent tyskeropgør mellem Kiel og Flensburg-Handewitt, i Sparekassen Arena. Kampen mellem disse to, var kampen om at kæmpe sig opad i tabellen, i den meget hårde Champions League gruppe.


Generelt for første halvleg, var det tydeligt at angrebsspillet ikke fungerede for nogen af holdene. Kontrascoringer blev der scoret mange af, da de fleste mål falder efter at have straffet modstandernes fejl på kontra. Første halvleg var også præget af en del tekniske fejl, mange afbrændere og generelt ikke en særlig kønt spillet første halvleg.

Det var med to danske målmænd fra start, henholdsvis Kevin Møller for Flensburg og Niklas Landin fra Kiel, som begge stod en ganske fornuftig første halvleg.


Kiel mandskabet var i førersædet det meste af halvlegen, men forspringet blev kun på 1-2 måls Kiel føring, med enkelte undtagelser hvor Flensburg var helt med i kampen. Alligevel kom Flensborg tilbage i halvlegen, og kom foran 11-12 med 3 minutter tilbage i halvlegen. At Flensburg kom tilbage i kampen, skyldtes blandt andet 2 udvisninger til Kiel-spillere. 11-13 til gæsterne fra det nordtyske.


5. straffekastscoring fra danske Anders Eggert og et drøn fra hjemmeholdets Duvnjak, gjorde at halvlegstillingen blev 12-14 til gæsterne fra Flensburg-Handewitt.


2. halvleg startede også med Flensburg i førersædet. Efter 8 minutters spil var føringen øget til 4 mål, 15-19. Rene Toft Hansen måtte udgå med en skade i knæet, allerede efter 9 minutters spil i 2. halvleg.


3 mål på de første 10 minutter i 2. halvleg, var hvad Kiel-spillerne kunne få scoret. Stillingen efter 12 minutter i 2. halvleg var 15-20 til udeholdet. Danskeren Kevin Møller står en flot kamp i Flensburg målet.


Kiel er kendt for en massiv opbakning på hjemmebane i Sparekassen Arena, men hjemmeholdets tilskuere så ud til at skulle gå skuffede hjem. Med 15 minutter igen var hjemmeholdet bagud med 7, 16-23.


Herfra gik det kun Flensburg-Handewitts vej. De vinder en sikker sejr med 22-30.


Holdene mødes allerede igen på onsdag, hvor det denne gang er Flensburg som har hjemmebane, i Flens-Arena.


 


 


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER