Patrick Andersen

Dalmose: Vi stressede TSØ

Christian Dalmose mener, at en af grundstene bag TMS Ringsteds sejr på udebane er, at TMS fik stresset TSØ med forskellige forsvarsinitiativ.


25-31 viste måltavlen i TMS Ringsted favør efter kampen. Undervejs i opgøret var det helt tæt, men Dalmose føler selv, at TMS Ringsted havde styr på opgøret.


– Vi bevarer roen og så havde jeg ved kampen i går en fornemmelse af hele vejen igennem at vi ville vinde. Vi går til pause med +1 og har faktisk spillet godt. Vi kunne sagtens have ført med 6-7 stykker ved pausen. Vi brænder ufatteligt meget, men vi får tilspillet os til nogen store chancer. I 2. halvleg vinder vi på, at Frederik står godt det sidste kvarter og med de redninger får vi belønningen til den måde vi spiller på, siger TMS-træneren til HBOLD.dk.


Med 13 minutter igen var stillingen 21-21, og det lignede TMS Ringsted var ved at miste grebet om kampen, men de endte dog med at bevare coolnes og vinde kampen.


– Det kan man ikke helt undgå mod Sydhavsøerne med det stjernemandskab de har, som jeg synes de burde få mere ud af. Med det i betragtning er der ikke noget mærkeligt over, at vi føler os presset i perioder. Vi følte alligevel ved 21-21, at vi havde godt kontrol over det og så får vi lige tre kontramål, hvor de glemte at løbe hjem. I 2. halvleg ændrede vi også det taktisk, at vi gik op i noget 4:2, og det stressede dem, at vi skiftede forsvar i perioder, fortæller Dalmose.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER