Patrick Andersen

Ny drejning i chikanesagen: FHF har indgående kendskab til SUS-leder

Sagen om, at Andreas Toudahl er blevet chikaneret af en SUS Nyborg-leder tager nu en ny drejning. HBOLD.dk erfarer, at Fyns Håndbold Forbund (FHF) har indgående kendskab til den pågældende SUS Nyborg-leder, der stod for chikanen,


D. 12. november tørnede SUS Nyborg og Skive fH sammen i en gyser i Ullerslev Kultur- og Idrætscenter. Det er dog ikke det sportslige kampen vil blive husket for, da Skive Folkeblad kan berette om, at Andreas Toudahl er blevet chikaneret på det groveste.


Det hele startede med verbale tilråb, som senere hen udviklede sig til at stole blev stillet i vejen for Andreas Toudahl og til sidst fik Toudahl ganske enkelt skub i ryggen fra en tilskuer. Det viste sig sidenhen at være SUS Nyborgs sportschef Carsten Madsen, der blev bortvist fra hallen af DHF-observatøren.


Det der vækker mest opsigt i hele sagen er, at Carsten Madsen bestrider flere vigtige poster, men alligevel har opført sig i en upassende grad som i kampen mod Skive. Foruden at være sportschef i SUS Nyborg sidder Carsten Madsen i eliteudvalget i SUS Nyborg som repræsentant for Nyborg GIF Håndbold, hvor Madsen er bestyrelsesformand. Ikke nok med det, så bestrider Carsten Madsen også en post i Fyns Håndbold Forbund, hvor han sidder i bestyrelsen som økonomiansvarlig.


Carsten Madsen har tidligere udtalt til Skive Folkeblad, at han ikke ønsker at udtale sig i sagen så længe den behandles.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER