Patrick Andersen

Vium efter sin første tid i Frankrig: Niveauet højere end i Danmark

Morten Vium har taget springet til franske US Ivry i denne sæson fra Ribe-Esbjerg HH. Fløjspilleren fortæller, at han synes niveauet er højere i det franske end i den danske 888liga.


US Ivry er på 10. pladsen i den franske liga, hvor der er 14 mandskaber. På det personlige plan har Morten Vium lavet 45 mål i 8 ligakampe.


– Jeg synes, det er gået rigtig godt indtil videre. Dog skal man vænne sig til en helt andet måde at spille på. Det er meget mere individuelt i den franske stil i forhold til den danske. Jeg synes Henrik Møllgaard har det bedste udtryk for det, da jeg snakkede med ham efter vores interne kamp: ”Franskmænd de moser bare på hele tiden”. De vil rigtig gerne have 1 mod 1 situationer hele tiden, samt sammenspil med stregspilleren, siger Vium til HBOLD.dk.


Med den franske spillestil kontra den danske, kan man ikke sætte de to ligaer op over for hinanden. Morten Vium er dog af den opfattelse, at niveauet i Frankrig er højere end i Danmark.


– Jeg synes, at det er svært at sammenligne på grund af de forskellige spillestille. Men mit syn på den franske liga er, at niveauet er højere end den danske liga, især denne sæson, hvor rigtig mange af holdene har investeret i mange gode spillere. Jeg tror måske også, at tuneringsstrukturen kan have en afgørende faktor. Men forstå mig ret, hernede spilles en ligeud turnering, så man kan tydeligt mærke, at hver kamp tæller, fortæller Morten Vium og understreger, at han ikke vil ud i en debat om turneringsstrukturen i Danmark.


Tidligere har Morten Vium repræsenteret klubber som Skjern Håndbold og Ribe-Esbjerg HH.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER