Simon Jensen

Medicinstuderende ligaplaymaker stopper i Randers

Randers HH-playmakeren Kasper Bonnesen har grundet en travl hverdag fyldt med håndbold og medicinstudier besluttet at prioritere sidstnævnte over sporten i den kronjyske ligaklub.


En af kulturbærerne i nyligt oprykkede Randers HH er netop Kasper Bonnesen – og det er derfor lidt af en kapacitet, som kronjyderne for nuværende må vinke farvel til.


Playmakeren har huseret i klubben siden 2006 og har således brugt adskillige af sine ungdomsår i selvsamme klub. Nu har spilfordelen dog måttet sande, at tiden ikke er moden til både medicinstudie og håndbold på nationalt topplan.


– Kasper er meget optaget af sin uddannelse, og han kan pt. ikke få uddannelse og håndbold på topniveau til at fungere. Kræfterne og energien er der ikke, så derfor vil han hellere stoppe nu end at fortsætte på halv kraft, forklarer Peter Hansen, der er sportschef i Randers Herre Håndbold.


Kasper Bonnesen nåede i den nuværende sæson at score 16 mål i Randers HH-trøjen – ligesom at han havde næstsidste hånd på 19 kronjyske scoringer i 888 Ligaen.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER