Rasmus Påskesen

VHK sejrer efter dårlig start

Viborg HK og Odense Håndbold tørnede her til aften sammen i topopgør i Primo Tours Ligaen. Efter kampen var VHK fortsat ubesejret. De grønblusede vandt 32-27 over de ambitiøse fynboer.


Kampens indledning startede ellers i høj grad på Odense Håndbolds betingelser. Pearl Van Der Wissel og Oksana Kiseleva scorede hver 2 mål. Det stod altså 0-4 til Odense Håndbold, og 5 minutter var spillet, før end VHK´s Marie Paule Gnabouyou kunne score de grønblusedes første mål.


Viborg kæmpede sig stille og roligt ind i kampen igen, og 1. halvleg bølgede meget frem og tilbage. Dog så det mest ud til, at det var Odense der var i teten.


Stillingen ved pausen var 16-17 i Odense-favør.


Efter halvlegen var kampen nærmest vendt totalt rundt. Viborg HK kom bragende ud fra omklædningsrummet, og Line Haugsted kunne med det udlignende mål, hamre halvlegens første scoring i nettet. Der skulle gå næsten 9 minutter, før end Nadia Offendal kunne score Odenses første mål i halvlegen.


Som halvlegen skred frem, fik Viborg HK stille og roligt cementeret en førring, som Odense Håndbold aldrig fik indhentet. Viborg endte med en 5-målssejr og er fortsat ubesejret på 1.pladsen, mens Odense må dumpe en plads ned, og overvintre på 4.pladsen.


Topscorer fra Odense Håndbold blev Nadia Offendal med 7 mål, og ditto fra Viborg HK blev svenskeren Carin Strömberg, ligeledes med 7 mål.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER