Patrick Andersen

TTH-profil ude resten af sæsonen

TTH Holstebros højre fløj, Stine Andersen, er ude resten af sæsonen grundet det forreste korsbånd er revet over. Det oplyser klubben i nedenstående pressemeddelelse.


Det var worst case scenario, da TTH-anfører Stine Andersen mandag fik skannet sit knæ på Viborg Privathospital, efter at hun måtte udgå af søndagens kamp i EHF Cup’en. Det forreste korsbånd i venstre knæ er nemlig revet over.


– Vi er utrolig kede af det på Stines vegne, siger TTH-direktør John Mikkelsen og fortsætter:


– Det er altid utrolig trist at få en alvorlig skade. I Stines tilfælde kommer den på et tidspunkt, hvor hun aldrig har været bedre, er blevet anfører i TTH Holstebro samt tæt på A-landsholdet efter at have optrådt på Udviklingslandsholdet. Så hun ærgrer sig selvfølgelig voldsomt.


Fysioterapeut Morten Vanggaard var med til Stine Andersens skanning.


– Der er desværre ikke noget at være i tvivl om. Men allerede tirsdag begynder vi at træne, så Stine er bedst tænkeligt forberedt til den operation, der venter, siger Morten Vanggaard og konstaterer, at TTH-anføreren er ude i 9-12 måneder.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER