Lasse Dieckmann

Ribe-Esbjerg tager to sikre point i Randers

I en kamp hvor østjyderne kom rigtig godt fra start, endte Randers HH med at tabe med 22-30. 


Randers HHs mandskab i 888-ligaen kom ellers rigtig stærkt fra start i mandagens eneste opgør i herrernes bedste håndboldrække.


Efter 5 minutter var stillingen 5-2 til hjemmebaneholdet, men så skruede Ribe-Esbjerg op for tempoet.


Samtidig med at Ribe-Esbjerg åd sig tilbage i opgøret, så holdt Randers HH en scoringspause på 12 minutter. Lars Skaarup bragte Randers-mandskabet foran med 7-6 efter 15 minutter.


Og da hjemmeholdet fik scoret næste gang, var der spillet 27 minutter og stillingen var 8-11.


I 2. halvleg blev det hele pludselig lige igen. Efter 37 minutter var stillingen altså 15-15.


Men endnu engang lukkede Ribe-Esbjerg forsvaret, sammen med en stærkt spillende Søren Haagen i målet, for Randers HHs målscoring. Denne gang var det dog kun i 8 minutter østjyderne ikke kunne få putter bolden i kassen. Og den målpause afgjorde reelt kampen. For så var Ribe-Esbjerg pludselig foran med 16-22, og så kom Randers HH aldrig tæt på igen.


Det hele ender med en sejr til Ribe-Esbjerg på 22-30.


Kampens store oplevelse blev Ribe-Esbjergs Jacob Holm, der lavede hele 11 kasser.


 


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER