Patrick Andersen

Top 5: Disse trænere kan tage over i GOG

Jakob Larsen er fortid i GOG til sommer, men hvem skal tage over? HBOLD.dk-redaktionen kommer her med fem mulige kandidater.


Tilbage i foråret 2016 fik Jakob Larsen forlænget sin kontrakt med to år, men nu har GOG meldt ud, at de trænger til ny inspiration.


Derfor har parterne udnyttet en klausul, der gjorde det muligt at stoppe samarbejdet til sommer.


Top 5 over mulige afløsere for Jakob Larsen:


Den oplagte: Jan Paulsen (Mors-Thy Håndbold)

Jan Paulsen forlader Mors-Thy, hvor han har haft med få midler at gøre. GOG er ikke nogen stor pengemaskine, men pengene er større på Sydfyn, og Paulsen ville kunne få muligheden for at være en fast del af slutspillet. Samtidig har Jan Paulsens koncept i Mors-Thy været en solid defensiv, hvilket stemmer overens med GOG’s dyder om en solid 6:0-formation i forsvaret, som skal danne grobund for den berygtede kontrafase. Jan Paulsen er dog også nævnt som et emne i SønderjyskE, hvor han i givet fald vil vende hjem til Sønderjylland, hvor han oprindeligt kommer fra.


Klubmanden fra en anden klub: Morten Henriksen (SønderjyskE)

Morten Henriksen har ført SønderjyskE op i ligaen, og har stået i spidsen for SønderjyskE i mange år. Han er derfor en rigtig klubmand, som på det punkt vil kende til de klassiske GOG-dyder. Morten Henriksen har tidligere indikeret over for JydkseVestkysten, at han ikke forventer, at hans kontrakt med SønderjyskE bliver forlænget.


Den ledige: Jesper Jensen

Jesper Jensen har gået ledig som træner siden, at han blev fyret i Aalborg Håndbold. Derfor vil Jesper Jensen formentlig være et emne i de fleste danske klubber, når de skal finde en ny træner. Jesper Jensen har ligesom Morten Henriksen rigtig stor bekendtskab til den vigtige klubfølelse, der hersker GOG, da Jensen som aktiv spillede i en menneskealder i Skjern Håndbold, som også er bygget på dyder ala GOG.


Den talentfulde: Nicolej Krickau (Skanderborg Håndbold)

Et af de største trænertalenter i dansk håndbold er Krickau. Han har kontraktudløb med Skanderborg til sommer, og på sigt har han formentlig ambitioner om at prøve sig af på en højere hylde. Den hylde kan passende være GOG, der som klub minder om Skanderborg på flere punkter, bortset fra de har med flere midler at gøre.


Jokeren: Gudmundur Gudmundsson (landstræner, Danmark)

Gudmundur Gudmundsson kan formentlig få det trænerjob i verden, som han helst vil have. Det må være fakta, efter han vandt OL-guld med Danmark. Gudmundsson har dog en fortid i netop GOG som træner, og hvis islændingen er blevet så glad for Danmark, at han fortsat vil bosætte sig i landet, så er GOG en mulighed qua hans fortid. Er Gudmundsson på tale i GOG, så kræver det dog enten at GOG-sponsorerne giver et ekstraordinært bidrag eller Gudmundsson går med til et lønniveau, hvor GOG kan være med.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER