Simon Jensen

Lindberg nettede tre gange i komfortabel Füchse-triumf

Hans Lindberg var i den forgangne uge af sted med det danske landshold til to EM-kvalifikationskampe mod henholdsvis Holland og Letland. Onsdag aften var fløjspilleren imidlertid tilbage hos sin arbejdsgiver i den tyske hovedstad, da Füchse Berlin slog Leipzig med 29-20.


Efter 11 runder af denne sæsons Bundesliga-sæson er der næppe nogen i Berlin og omegn, der protesterer imod den start på 2016/17-sæsonen, som hovedstadens håndboldhold har fået.


På baggrund af kun to pointtab i disse elleve opgør – mod henholdsvis Magdeburg og THW Kiel – befinder Füchse Berlin sig efter onsdagens overlegne hjemmebanesejr i Max-Schmeling-Halle på den absolutte top i tabellen.


Den umiddelbart midlertidige førsteplads kom blandt andet i hus på tre scoringer af den danske landsholdsfløj Hans Lindberg, der passerede Leipzig-keeperen tre gange på fem forsøg i nimålssejren. Derved nåede den tidligere, mangeårige Hamburg-fløj på i alt 11 sæsonscoringer.


Topscorer i onsdagens duel blev Füchse Berlins Petar Nenadic, der garnede otte gange på ti skudforsøg.


Mest læste på EUROPAMESTER.DK

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER