HC Midtjyllands Kasper Witt blev en sikker vinder i HBOLD.dk´s afstemning om årets spiller i 1. division, hvor langt over tusind læsere stemte på den stærke bagspiller.Kasper Witt har spillet en fremragende sæson for HC Midtjylland og har været en kraftigt medvirkende årsag til at HC Midtjylland stadig spiller med om oprykningen til Jack & Jones Ligaen. HBOLD.dk´s læsere var da heller ikke i tvivl og han blev en sikker vinder i kåringen af bedste 1. divisionsspiller. En kåring Kasper Witt er glad for:
- Jeg er rigtig glad for kåringen. Jeg var i første omgang glad for bare at blive nomineret i en meget stærk 1. division. I de tre sæsoner, hvor jeg har spillet 1. division, da har rækken i år været den klart stærkeste, siger den 23-årige bagspiller til HBOLD.dk.
I sidste sæson var Kasper Witt en del skadet og netop skaden og den efterfølgende genoptræning er en del af forklaringen på Witt´s flotte sæson i år:
- I sidste sæson fik jeg det meste ødelagt af en ledbåndsskade, og jeg var grundig med min genoptræning og har fået bygget noget fysik på og sørget for at min krop kunne holde en hel sæson. En anden forklaring er, at jeg jo har spillet på et godt hold, der spiller den slags håndbold, som passer godt til mig. Vi spiller noget hurtigt håndbold og det er der 14-16 spillere som er med til i vores trup, slutter Kasper Witt til HBOLD.dk.
Kasper Witt og HC Midtjylland spiller onsdag en meget vigtig udekamp i kvalifikationsspillet mod Århus GF. En kamp midtjyderne midtjyderne gerne skal have point i, hvos de vil gøre sig forhåbninger om den direkte oprykning til Jack & Jones Ligaen.
Du kan se stillingen i
Kvalifikationspulje 2 her.