

26.03.2010 kl. 22.30 af Annebeth Mortensen
| Ajax København - Skive fH | |||
| NordicBet | 2.4 | 10 | 1.7 |
Læs mere:
1. division - Herrer »AG Håndbold »Ajax København »
Fredag var en begivenhedsrig dag for AG Håndbold. Om formiddagen var trænerduoen Søren Herskind og Klavs Bruun Jørgensen til pressemøde for at præsentere den nye trup, som efter sommerferien skal spille i Jack & Jones-ligaen. Med sig havde de flere af holdets nuværende spillere, som også er at finde på holdet til næste sæson.
De samme spillere var om aftenen på banen sammen med resten af holdkammeraterne i et lokalopgør mod Ajax København på sidstnævntes hjemmebane i Bavnehøj Hallen. Og umiddelbart var AG ikke distraheret af formiddagens begivenheder, for de trak en sejr hjem på 28-22.
Søren Herskind havde da også inden kampen givet udtryk til HBOLD.dk for, at han ikke regnede med, at hans mandskab ville gå hen og tabe, som det skete mod Skanderborg sidste weekend.
AG ligger dermed stadig suverænt på førstepladsen med 40 point for 22 kampe, mens Ajax holder sig på niendepladsen med 19 point for 22 kampe.
Ajax København – AG Håndbold 22-28
Målscorere Ajax København: Kristian Meldgaard 5, Mikkel Bagger 4, Danni Jørgensen 4, Lasse Vinding 3, Patrik E. Brogaard 2, Jesper Bjørn Andersen 2, Simon Radoor Sørensen 1, Mikkel Bo Schneller 1
Målscorere AG Håndbold: Mads Larsen 8, Lars Jørgensen 5, Allan Hrenczyk 3, Martin Bager 3, Mikkel Saad 3, Klavs Bruun Jørgensen 3, Fiktiv spiller 1, Mathias Jepsen 1, Michael Sahl Hansen 1
Udvisninger: Ajax København 5 og AG Håndbold 4

