Vejle Håndbold, der tidligere hed Vejle Bredballe Håndbold, har hentet stregspiller Kasper Nielsen i Odder.Med tilgangen af Kasper Nielsen er truppen i Vejle ved at være på plads:
-Stregen var den sidste plads, hvor vi ikke var så godt besat, men nu har vi fået en god bred og meget spændende trup. Vi havde plads til at udvide truppen, da vi i år må tage 14 spillere med mod 12 spillere i sidste sæson, og Kasper Nielsen er en ung spændende spiller, der passer godt ind i vores profil med unge spillere, der ikke er mættede af håndbold men villige til at udfordre deres talent, siger sportschef Henrik Steffensen til Vejle Amts Folkeblad.
Kasper Nielsen kom til Odder fra Ikast fS, hvor han var en del af et ungt 1. divisionshold trænet af Frans Hammer. I Odder stod Kasper Nielsen blandt andet i skyggen af Jeppe Viinberg og fik aldrig for alvor et gennembrud.