Op til den kommende sæson har man i Vejle Håndbold fokus på det angrebsmæssige, men træner Nick Rasmussen erkender at seks uger ikke er lang tid.Man har travlt med at blive klar til den kommende sæson, der allerede starter om seks uger:
-Vi vil bruge meget tid på det angrebsmæssige, for jeg tror, angrebsspillet er den største udfordring som nyoprykker. Vi skal finde frem til nogle forskellige angrebsformationer, der fungerer, men det bliver svært at nå det hele, for seks uger er ikke lang tid, når jeg er ny træner, og der er nye spillere, der skal spilles ind på holdet, siger holdets nye træner, Nick Rasmussen, til Vejle Amts Folkeblad.
Vejle Håndbold starter hårdt ud, da de den 10. september tager imod det formodede tophold fra SønderjyskE.